Facilitatorens indre bevidsthedstilstand – på sporet af Blind Spot
Sublimt procesdesign – ringe udbytte
Kender du oplevelsen som facilitator, at samarbejdet med din klient omkring formål, definering af resultater og design til processen, valg af interventioner er de helt rigtige og din planlægning er i top, men det rykker ikke for alvor og udbyttet er alt for ringe? Og det til trods for, at du mestrer dine interventioner. Du er frustreret og ved ikke, hvorfor succesen udebliver. Du forstår det simpelthen ikke. Du begynder at blive selvkritisk og tvivle på dig selv som facilitator.
Du genvinder optimismen
Næste gang, ude hos samme kunde, det samme sker igen. Der er ikke momentum i processen og det generer ikke det udbytte, kunden sigter efter. Du tager det åbent op med gruppen, uden at hverken du eller de bliver klogere på, hvad der sker. Du tager nu kontakt til en kollega og får noget sparring. I kommer ind på motivationen hos deltagerne, som I efter nærmere udforskning vurderer til at være i top. De er meget motiverede, men der er ikke det fornødne momentum i processen og du er bekymret for, at motivationen begynder at dale, hvis ikke der sker noget.
I udforsker også deltagernes ubevidste modstand imod forandring og deres undvigelsesmekanismer i forhold til at tage ansvar for den fremtid, de ønsker. Altså samarbejdsaftalens definerede mål og resultater for processen. Du laver nu et design for næste proces, som indeholder mere intensive interventioner for involvering, i håb om at simulere ejerskab og momentum samt interventioner, der arbejder med de eventuelle ubevidste barrierer imod forandring. Du ånder lettet op, for nu er du overvist om, den sidder i skabet. Din optimisme blomstrer. Denne tilgang fokuserer du på hen over de næste processer med deltagerne.
Er der hemmelige uromagere i organisationen?
Det viser sig ikke at være tilstrækkeligt. Det rykker ikke rigtigt – der sker simpelthen for lidt. Du tager det åbent op i den styregruppe, der er nedsat for projektet, med henblik på at undersøge om der er nogle parametre som ikke kommer åbent frem, timing for start af projektet, organisatorisk uro, hæmmende alliancer i gruppen, som modarbejder projektet i korridoren. Det viser sig umiddelbart ikke at være tilfældet. Opdragsgiveren og de øvrige i styregruppen forstår egentlig heller ikke, hvorfor der ikke sker tilstrækkelige fremskridt.
I begynder nu at tvivle på succes for projektet. I bliver dog enige om at fortsætte processen i håb om, at det vender. Projektet fortsætter og køres til ende, men konklusionen bliver, at det ikke rigtig har været nogen succes. De ønskede mål og resultater er udeblevet. Årsag ukendt.
The Blind Spots
Efter noget tid begynder din erindring at blomstre og det yngler frodigt i dit sind med situationer fra processen, som næsten var fortrængt – bl.a. afgørende monumentale øjeblikke med manglende øjenkontakt fra din side, fravær af varme over for usikre deltagere som udviste kamufleret modstand, ønsker og behov i gruppen, som du sublimt havde afvist med faglig argumenter, som lød overvisende og indlysende, men du husker nu din irritation og lettere vrede imod disse deltagere, som det dengang lykkes dig at skjule. Du ser nu også deres skuffede og smertefulde ansigter for dine øjne, over din sublime afvisning. En skuffelse og smerte som de sikkert selv undertrykte og hurtigt fortrængte.
Korte pauser efter spørgsmål, som du lynhurtigt havde svaret fagligt og sikkert på og derefter fortsat processen i den retning, som programmet anviste. Du husker nu en indre latent uro, du havde mærket ved disse pauser, du husker også en sublim tanke, som havde strejfet dit sind som en let brise “det som vi her laver, rykker det og nytter det overhovedet noget i forhold til udfordringer, kunden står med og midt i”. Andre vitale øjeblikke fra dit indre vækkes og der begynder at tegne sig et mere nuanceret billede af processen.
Når en kunster maler et billede på et lærred kan resultatet let ses, uanset ens sympati eller antipati over for værket. Hvis man er til stede under kunstnerens proces med at frembringe værket, kan det også let ses, hvad han gør – hvordan han bevæger sig og hvordan har står, hvilken hånd han maler med, hvilke farver han bruger og i hvilken rækkefølge. Alt hans grej kan også let betragtes. Men hvad der ikke kan betragtes, er kunstnerens indre tilstand, hvorfra han opererer. Den er usynlig.
Foretag et gearskift i mindset, hjerte og vilje
Det samme gælder for facilitatoren. Det indre sted, hvorfor du som facilitator opererer, er usynligt. Det kaldes The Blind spot. Den indre bevidsthedstilstand, hvorfra du opererer, afgør, hvorledes du er kalibreret i forhold til selve den måde, du intervenerer på.
Det handler om den rette timing af temposkift, din evne til fleksibilitet, din evne til at lytte dybtgående og udvise ægte balanceret empati og dermed evnen til at føle dig forbundet med de mennesker, der udgør den gruppe du faciliterer, sanse det emergerende i processen og gruppen. At du har et indre komposteringssystem, som du evner bevidst at bruge effektivt i realtid imens du faciliterer, der kan håndtere alt det emotionelle og psykiske materiale, der strømmer fra deltagerne til dig. Og på en måde der er til gavn for såvel dig selv, processen, deltagerne og dermed udbyttet. Det er bæredygtig facilitering.
Videre handler det om, at du har gearet din bevidsthedskvalitet til at være vågen over for de af dine mentale modeller, som influerer uhensigtsmæssigt ind på processen, og evner at justere din adfærd begavet.
Og vigtigst af alt, at du kender dit BIG WHY som facilitator. Hvad er dit altoverskyggende formål med at være facilitator og hvorfor. Og hvad er det for værdi og gave, du har dybtfølte intentioner om at give til verden, som du af hele hjertet er forpligtet på at give fuldt ud. Det er vitalt for dine kunder, processer og de resultater, I sammen skaber, at du på det indre plan er kalibreret med dit formål. Og at dit formål er kalibreret med dine kompetencer, dine styrker og sårbarhed og dine mentale modeller af verden.
Kort sagt, det handler om kapaciteten og kvaliteten af dit nærvær og bevidsthed. Og sagt med andre ord af Bill O’Brien, CEO of the Hannover Insurance Company:
“Succesen af intervention afhænger af det indre sted, hvorfra interventionen kommer fra, hos den der intervenerer”
Hvordan foretager jeg dette Gearskift
En rejse gennem U`et er en oplagt mulighed for et gearskifte. Der er tale om en rejse, der tager dig til nye dybder med potentiale for en transformationsproces, der kan gennembryde dine indre barrierer af din dømmende stemme, din kyniske stemme, der blokerer for hjertets evne til at udvise større bredde i din medfølelse og frygtens stemme, der lammer den større vilje, der åbner for dybere intentioner og giver for at danse med det emergerende.
af Bensaid Vincent Jlil, Facilitator